Om Alkalær

Som læseunderviser tager jeg udgangspunkt i Alkalærs metode. Jeg er uddannet Cerificeret Alkalær Diplom Underviser. Derudover bruger jeg også min mangeårig erfaring som læsevejleder i folkeskolen.

”Alle der har et sprog kan lære at læse” er idéen bag Alkalær-metoden. Metoden er testet på mange tusinder af børn og det har vist sig, at når barnet starter med Alkalærs lydrette materiale og målrettede og spændende undervisningsform, kan alle lære at læse! De eneste forudsætninger er, at eleven er motiveret, har et sprog og et velfungerende sanseapparat.

Der tages udgangspunkt i bogstavernes lyde

Alkalær tager udgangspunkt i alfabetets og sprogets lyde. Læsning er nemlig at sætte bogstavernes lyde sammen til ord.

Der tages udgangspunkt i den enkeltes læseniveau og så bestiger vi Læsetrappen (se billedet til højre) trin for trin. Det betyder, at der hele tiden bliver bygget ovenpå et solidt fundament, og det giver selvtillid og glæde, når man lykkes og kan finde ud af det.

Alkalær-metoden tager udgangspunkt i barnets verden

Alkalærs materiale er fuld af børnevenlige historier og illustrationer, som hele tiden passer til det trin, som eleven er nået til på Læsetrappen.

Undervisningsmaterialet er umiddelbart lavet til børn og derfor er ordlyden omkring materialet henvendt til børn. Undervisningen kan sagtens tilpasses unge/voksne og materialet kan bruges af unge og voksne med læse eller skrive-vanskeligheder.

Jeg glæder mig til at lære dit barn eller dig at læse ved hjælp af Alkalær-metoden.

Ovenfor ser du Læsetrappen. Klik på billedet for at se det i en større udgave.