1.søndag i advent

1. søndag i advent

Her er så det 1. stavetip:
Når dit barn skal lære at stave, er det vigtigt, at I starter med lydrette ord bestående af 2 bogstaver. Se i videoen hvordan.

Hvis du eller dit barn ikke kan lydene til bogstaverne, så kan I finde dem på YouTube. Søg på.
Bente Vinther, tryk på videoer og find læsetip 4. Du kan også søge på Alkalær Lydsangen, så får du alle lydene i en sød sang.

En staveplade er absolut et effektivt lærings-redskab. Barnet behøver ikke at viske ud, hvis det skriver forkert, og det kan forsøge sig frem med bogstaverne. Ret aldrig dit barn, hvis det staver forkert. Få derimod barnet til selv at finde fejlen ved at sige lydene i ordet tydeligt. Du kan også fortælle hvilke bogstaver, der er rigtige, så barnet har nemmere ved at regne ud, hvilke lyde, det har hørt forkert.